By admin

Hindbærkage med kokosmarengs

Categories : Bagning , Desserter

Dejen

  • 140g smør/margarine
  • 225g hvedemel
  • 250g sukker
  • 4 æggeblommer
  • 2 tsk bagepulver

Pisk smør, sukker og æggeblommer godt sammen i en skål. Vend mel og bagepulver i og saml dejen. Læg bagepapir i en brandepande på cirka 25 cm x 35 cm og fordel dejen ud i brandepanden.

Fyld

  • 200-300g hindbærmarmelade
  • 4 æggehvider
  • 200g sukker
  • 150g kokosmel
  • ½ spsk kakao

Fordel hindbærmarmeladen ovenpå dejen. Pisk æggehviderne halvstive. Tilsæt sukker og pisk til æggehviderne er helt stive. Vend forsigtigt kokosmel og kakao i. Spred marengsen ud over kagen. Bag i midten af ovnen ved 160 grader i cirka 45 minutter. Lad kagen køle helt af i brandepanden.